Kære Far
En mærkedag, eller en dag hvor jeg mindes.
Kære Far

Tænk, sig at jeg har levet et halvt år uden dig.
På det sidste har jeg tænkt på dig noget oftere.

Jeg har fornyelig besøgt dig på kirkegården.
Jeg fik beskæftig mine hænder med visne blomster,
mens tårer løber ned af mine kinder.

Det er underligt at du skal ligge der.

Nu hvor du er væk,
kan jeg tydeligere se forskelle mellem dig og mor.
Jeg opdager, at jeg på mange punkter ligner dig.

På andre punkter ligner mor.

F.eks kunne du også bedst lide den gode stemning.
Og hjælp selv til for at det kom til at ske.
Du har også bedst kunne lide at sige ja til mennesker.
Både for at gøre dem glade,
mens også fordi du havde svært ved at sige nej.
Fordi du nok også var tidsoptimist.
Det kender jeg godt.

 

Ferie

portomorgan
I tirsdags kom min lille familie hjem fra Gran Canaria.
Undervejs på turen tænkte jeg,
dette kunne jeg godt tænke mig at fortælle dig om.
At vi boede i en lille by med havn.
At vi var ude at sejle på en katamaran,
hvor der var vinduer på siden i “fødderne” på den,
så Alfred fik set fisk derfra.
At Rosa er helt ok med at rejse,
så længe hun har mig indenfor rækkevidde.

Din stemme

Heldigvis kan jeg høre dit smil.
Mens jeg skriver til dig.

Midt i den fysiske afsked,
kan jeg høre din stemme.

Jeg har en klar fornemmelse af,
hvad du vil sige i forskellige situationer.
Det er virkelig rart,
fordi din stemme lever på den måde videre.
Jeg kan høre du kalder mor, Lillemut.
Eller høre hvor stolt du er af Christian.
Eller hvordan du vil se kærligt på Alfred.
Eller flytte Rosa op med stolthed.
Eller sige til mig, det er godt gået.

Den fysisk afstand gør knapt så meget,
når din stemme er med.
Tak at du stadig lever med,
selvom det er på en helt anden måde.

Post Author: Marianne Leer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *