Jeg frygter tanken,
at skulle være alene mor


Min mand har et job,
hvor han indimellem er væk 1 overnatning eller 2.

Jeg frygter altid lidt de overnatninger.

Lige nu tænker jeg på,
hvordan det kan være jeg synes,
det var hårdt med kun Alfred,
for nu hvor Rosa er kommet til,
synes jeg virkelig det er hårdt.

Jeg er helt træt og brugt kl 20

For at jeg undgår at brænde helt ud
(= at jeg blive virkelig sur og urimelig)
har jeg endnu brug for at hjælper.
Farmor har haft tid og energi til at hjælpe med

Derudover giver det også mig energi,
at jeg har en voksen at snakke med.

Forinden har Christian lavet kødsovs,
som vi brugte en aften til at lave lagsagne,
og næste aften fik lavet til pizza.

Jeg har ingen aftale i kalenderen,
intet er planlagt,
for det tager min energi.
Får jeg lyst til noget, så kan jeg det.
Det er meget bedre at det kommer af lyst og impulsive i mig,
det får jeg meget mere energi ud af.

Mit fokus er,
at det praktiske skal være så nemt så muligt,
så jeg er mindst mulige stressfaktorer,
udover 2 børn der gerne vil mig,
og kan være trætte efter en dag i institution.

Næste gang jeg skal være alene er der 2 fokus punkter på mig.

  1. Slippe mere af min ansvarsfølelse,
    så jeg spørger min hjælper om hjælp i stedet,
    for at gøre mere.
    Det er min store udfordringer, når jeg bliver presset er,
    at se flere opgaver og tage mere på mig.
    Så udfordringen er at spørge om hjælp, når nu hjælpen er i huset.

  2. Lave en legeaftale for Alfred efter børnehave hos en kammerat.
    Det skal prøves af, for det kan lidt gå begge veje,
    fordi han så komme ekstra træt hjem og enten er glad og mæt af dage,
    eller kom træt og er helt udkørt og synes alt er træls.

Hvad har du af gode erfaringer med at være alene med børn,
når din mand sover ud?

Post Author: Marianne Leer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *