Jeg Vil Også Have Et Firma Med En Sjæl

| januar 27, 2012 | Ingen kommentarer

Jeg er tilbage sidder i min stol og venter på mine forældre kommer på visit.

Hvad har jeg gang i?
Jeg tror faktisk jeg i gang med at forfine mine tanker, refleksion – sagt på en anden måde blive mere og mere klar over, hvad jeg virkelig længes efter i mit iværksætterliv. For jeg er iværksætter, den frihed og skaberkraft jeg får igennem det, er helt vidunderligt. Ikke mindst er jeg altid i udvikling.

I dag tikker denne mail ind “En iværksætter-uddannelse for mennesker med sjæl”. Det er jo hvad jeg vil, have min sjæl med i mit firma. Dette er også min udfordring, for hvordan lytter jeg virkelig ind og mærker, hvad jeg gerne vil hjælpe med. Hvordan bliver jeg klar over, hvad jeg virkelig kan bidrage med? Hvordan kan jeg få integreret min sjæl i min virksomhed?

Mens jeg sidder og skriver dette, føles det som om at jeg har langt vej ind til sjælen. Ind til det liv, som rør sig inde i mig. Som fylder mit liv med mening og kan bringe mening til andre. Ja, det er rigtigt læst, jeg er frustreret over min evne til at træde karakter som iværksætter.

Et lyskilde for mig, er at jeg har aftalt. Ja faktisk med min slankedame Brit, at vi mødes og taler om vores forretning. Vi har aftalt, når jeg eller hende har brug for snak, kontakter vi den anden. Vi mødes for at fortælle om, hvordan det går i vores forretning. Ingen to do lister, vi mødes for at lytte ind for at høre, om vi kan høre og se hvor den anden har rykket sig. Dejligt at skrive om, for det får mig igen til at indse, at jeg arbejder med mig selv og min virksomhed omend, det foregår i et andet tempo end jeg kan ønske mig.

Men jeg er på vej – snart også en virksomhed med sjæl!

Jeg Bliver Forladt, Hvis Jeg Gør Andre Vrede

| januar 21, 2012 | Ingen kommentarer

Dagen efter terapi, sjovt hvordan jeg kan se mig selv og livet i et klart lys, når jeg har været til terapeut. Jeg får en forståelse og accept mit liv og hvorfor jeg handler som jeg gør.

Jeg vil virkelig gerne hjælpe mennesker til forandring. Jeg har masser af tid til at lave aktiviteter, produkter og workshop – virkelig forandrings arbejde – men jeg har ikke helt selv omfavnet min forandring, den person jeg har brug for at være, for at kunne virkelig hjælpe mennesker til forandring.

Ja, det gik op for mig i går efter terapi, hvor jeg opdager, at jeg har virkelig svært ved at holde fast i mine egne behov. Jeg kan godt mærke mit behov og jeg kan også sige det vedkommende som kan hjælpe mig. Men at holde fast og gentage mit behov, synes jeg er virkelig svært. Mens jeg sidder og skriver det kan jeg mærke, hvordan indre uro trækker op, og jeg har mest lyst til at skrive om noget andet. Når uroen kommer slipper jeg mit behov, for at møde den anden. Jeg trækker mine behov væk, for den anden kan få plads.

Hvorfor gør jeg det?
Jeg kan bedst lide harmoni i en relation. Mærker jeg det mindste lille optræk til disharmoni, trækker jeg og mit behov sig tilbage. For jeg føler jeg bliver skyldig i, at den anden får negativ følelse, såsom vred. Min konklusion er at når jeg gør andre vrede, forsvinder de ud af mit liv, eller vil mig ikke mere. Jeg bliver ladt alene, fordi jeg er skyld i deres følelser.
Jeg kan godt selv høre at det er bullshit, men sådan lever jeg indimellem mit liv. Det er en tung last.

P I S, at finde ud af det, for nu kan jeg ændre det. Pui, tror nok lige at jeg har brug for støtte og hepning.

Hvad gør du for at stå ved dine behov, skriv din handling herunder…

Min Terapeut, Siger Jeg Nu er Mellem 2 – 4 År

| januar 20, 2012 | Ingen kommentarer

sidder på Sømandshjemmet i Nyhavn, min veninde og kæreste spiller spil, hvilket givet mig tid til at reflektere over min dag. Jeg har nemlig været hos min terapeut Jessie.

Jeg har før fortalt at jeg er gået i stå i kravlefasen, den gode nyhed for mig i dag, at jeg nu er blevet ældre, nu er jeg kommet til selvstændigheds fasen, så nu har jeg en alder mellem 2 – 4 år.

I denne fasen er det grænser, der læres at blive sat. De grænser jeg har svært ved at sætte, er i forhold til, når jeg lytter til mennesker i mit liv. Jeg giver dem så meget fokus, at jeg glemmer at reagere på mine egne oplevelser i min krop. Indimellem når jeg lytter kan jeg have lyst til at gå, men jeg handler ikke på impulsen. Jeg bliver,  selvom alt i min krop siger, at jeg må videre.

Så hvorfor bliver jeg der?
Fordi jeg er bange for, at jeg skal tage ansvaret for hvordan den anden reagere, hvis jeg stopper i utide. Utide vil sige, at personen skal være helt færdig med at snakke.. I disse snakke, kommer jeg ikke selv kommer på banen, og det gør mig frustreret og uforløst.
Jeg har fået til opgave, at øve mig i at sige: “Nu kan jeg ikke lytte mere, jeg har brug for stilhed, luft eller hvad det er jeg har brug for”.

Det bliver spændende at se hvordan jeg får gjort mig selv tydeligere. Dette vil også hjælpe mig i forhold til at mine kommende kunder, at jeg bliver bedre til at hjælpe mine kunder til at bære deres eget ansvar, så de virkelig kan træde ind i den power de har.
Så jo, jeg skal i gang med at øve mig.

Facebook Får Mig Til Tro På Mig Igen

| januar 18, 2012 | Ingen kommentarer

Jeg sidder her i min stol i mit værelse. Min kaffe står og trækker. Mit vasketøj er sat over. Mit bolle er snart varm. Jeg har prøvet at få lavet en aftale til i dag – en kaffedate, men ingen har sagt ja. De næste 3 hverdage, har jeg intet arbejde, så jeg er fri til at gøre, hvad jeg virkelig har lyst til. Ingen begrænsninger. Faktisk prøvede jeg i går, at få en aftale til i dag, fordi jeg arbejder bedst og mest produktiv, når jeg har en aftale med en, så giver det mig en deadline at arbejde op til.

Men i dag ingen planer – udover min liste over ting, som jeg gerne vil handle på. Mit liv går ligesom i stå, når mit liste er færdig, og jeg kan begynde at lulle mig ind i, at jeg ingen venner har, og hvem elsker egentlig mig. Når jeg begynder at tro på disse overbevisninger og jeg bevæger mig ud i livet på gaden, kan jeg gå rundt og være usikker. Jeg gør mig selv mindre end den jeg er skabt til.

Andre dage kan det faktisk hjælpe mig at sætte mig på cyklen, for det ligesom at jeg kan få rystet usikkerheden og manglede kærlighedsfølelse af, det forsvinder sammen med vinden. Jeg kan igen blive mig – elsket!

Jeg sidder og smiler, mens tanker fræser rundt i mit hoved. Jeg nyder virkelig mennesker i mit liv, fordi det giver virkelig livet mening – uden det føles det tomt og hult. Tror lige jeg vil skrive til en på facebook og hun giver en kop kaffe i dag. Ellers må jeg se om jeg kan få mig på cyklen og vinden til forandre mit sind

Frygt Ikke, Tro Kun Marianne

| januar 14, 2012 | Ingen kommentarer

er jeg på vej til finde retning?

I denne uge er jeg blevet udfordret og støttet af to vise kvinder i mit liv. Brit, min slankedame, får frem i mig, at jeg virkelig gerne vil hjælpe mennesker med at mestre deres frygt. Mennesker er alle jer, som mangler et “hjem”. Et hjem hvor der er plads til Gud og din spiritualitet. Hvor der tænkes, handles og erfares ud fra at vi er spirituelle væsner og livet giver mest værdi, når vi lever herfra.

Mit andet møde er med min nyeste veninde. Vi mødes for at slutter vores læringsrejse omkring at forene fortiden, så vi er klar til at møde nutiden, så fremtiden kan stå åben. Hos min veninde får jeg til opgave at finde, hvem der kan støtte mig i den ovenstående proces og finde et sted, hvor jeg kan få inspiration. Denne proces er jeg virkelig ikke færdig med. Men jeg kan mærke dybt i min mave, at jeg virkelig vil glæde mig over, at skulle guide og inspirere andre til at leve med ens frygt. Ja det giver mening til at mig, fordi jeg selv må være levende omkring at leve med min frygt. Når jeg tør at leve med og i min frygt, derfra viser jeg at jeg har livsmod. Mod til at leve mit liv.

Jeg gået i gang med at skrive omkring, hvordan frygten har bremset mit liv. Til i dag, hvor jeg prøver ugentlig at træde ud af mit komfortzone, for at vise mig selv og andre hvem jeg er, selvom jeg er bange. Glæder mig til at opdage, hvad der kommer ud af denne proces! Både med skriveri og mit ugentlig – se min frygt